Advokathuset Bollerup & Partners har gennem mange år arbejdet internationalt og har samtidig afdelingskontor i Ghana. Derfor var det naturligt for Advokathuset Bollerup og Partners at bakke op, da Kaiser Kaffe i anledning af virksomhedens 30-års jubilæum tog initiativ til at hjælpe et børnehjem i kaffelandet Ghana.
Kaffe og Ghana har en helt naturlig forbindelse. Der har været dyrket kaffe i Ghana gennem generationer, og økologisk kaffe dyrkes fortsat i flere dele af Ghana i smukke, tropiske og bjergrige omgivelser.
Kaiser Kaffe har valgt at bruge sit 30-års jubilæum som anledning til at forene kaffe, erhvervsliv og socialt engagement om et fælles formål.
Under overskriften ”Sammen gør vi en forskel” har Kaiser Kaffe samlet en række virksomheder om initiativet, der skal yde konkret støtte til et børnehjem i Shai Hills i Ghana. Børnehjemmet har pt. 20 børn
i alderen 3 til 6 år. Børnene har mistet deres forældre, der typisk er omkommet i trafikulykker.
Et særligt forhold til Ghana
For advokat Lars Bollerup giver initiativet også en personlig mening. Lars Bollerup har boet i Ghana i fem år og har derfor selv besøgt børnehjemmet mange gange.
Børnehjemmet ligger i Shai Hills, der er et område, der også er kendt som Shai Hills Resource Reserve, der er et stort natur- og vildtreservat med en række afrikanske dyrearter og et karakteristisk landskab med savanne og klippeformationer. Området er bl.a. kendt for de vilde aber og chimpansen der får langs vejen til den berømte Lake Volta.
Advokathusets tilknytning til Ghana afspejler sig også i firmaets øvrige engagement i landet. Advokathuset har gennem tiden støttet forskellige formål i Ghana, herunder mennesker med handicap samt skoler og hospitaler.
Støtten til børnehjemmet i Shai Hills er således en del af et bredere og længerevarende engagement i Ghana.

Anden container til det samme børnehjem
Det er anden gang, advokat Lars Bollerup medvirker til at sende en container med hjælp til det samme børnehjem i Ghana.
Første gang skete det i samarbejde med revisionsfirmaet Martinsen, som også deltager i det aktuelle initiativ.
Denne gang sker indsatsen i forbindelse med Kaiser Kaffes 30-års jubilæum, hvor en række virksomheder er gået sammen om projektet.
For Advokathuset Bollerup & Partners er der således ikke blot tale om et enkeltstående sponsorat, men om en fortsættelse af et mangeårigt engagement i Ghana.
Internationalt udsyn og konkret engagement
Advokathuset Bollerup & Partners arbejder med sager og klienter på tværs af landegrænser og har afdelingskontor i Ghana, der dækker hele Vestafrika. Internationalt samarbejde er derfor en naturlig del af Advokathusets hverdag.
Men internationale relationer handler ikke kun om jura og forretning. De handler også om mennesker og om det ansvar, som virksomheder og enkeltpersoner kan vælge at tage, når der er mulighed for at gøre en konkret forskel.
Netop derfor passer Kaiser Kaffes initiativ godt sammen med Advokathusets mangeårige engagement i Ghana.
At der nu for anden gang arbejdes på at sende en container med hjælp til det samme børnehjem, giver mulighed for at følge op på den tidligere indsats og endnu en gang yde konkret hjælp til de små børn der lider under ikke længere at have deres forældre.
